Danfrugt

FileMaker Go sikrer de friske frugter

En skanner og en iPhone er nok til at styre høsten af kirsebær i en af Danmarks største plantager. Løsningen hjælper Danfrugt til kvalitetskontrol og ny vækst.

Software og hardware

  • 6 stk. iPhone 4
  • 6 stk. skannere
  • 6 FileMaker Go licenser
  • 1 lejet FileMaker Server hos Codeo.

Funktioner i løsningen

  • Indskanning af række, kasse, plukker med iPhone og skanner.
  • Registrering af tidspunkt og vægtdata.
  • Overførsel af data til FileMaker database.
  • Udtræk af data til Excel-ark.

Fordele ved løsningen

  • Overblik af ydelse på rækkeniveau.
  • Overblik til aflønning.
  • Dokumentation af tid uden køling.
  • Sporbar kvalitetskontrol.
  • Kan betjenes af udenlandske arbejdere.

Derfor valgte Danfrugt Codeo

  • Hurtig udvikling.
  • Specialiseret i FileMaker.
  • Struktureret fokus på workflow og Business Process Modelling.
  • Stor erfaring med integration til andre systemer.
  • Stor erfaring med mobile løsninger og FileMaker Go.
fmgo_temp_pic1

Høst af frugt som æbler, pærer og kirsebær er en følsom affære.
Især kirsebærrene er krævende, for lykkes det ikke at få bærrene fra træet til kølehuset på under en time, så forringes holdbarheden helt ned til en femtedel, og så kan varen ikke sælges på verdensmarkedet.
Derfor er det af stor vigtighed, at høsten og registreringen foregår effektivt og uden brug af tidskrævende blanketter.

I dag er kravene til dokumentation så omstændelige, at ethvert stykke frugt til hver en tid skal kunne spores fra middagsbordet i eksempelvis Spanien og tilbage til den enkelte plukker og den række træer, som frugten kommer fra.

Overblikket var savnet
Der lå derfor en oplagt FileMaker Go opgave klar, da Danfrugt henvendte sig til en af Danmarks største FileMaker udviklere Codeo for at få en løsning, der kunne skabe overblik over både høsten og det efterfølgende dataflow.
Der skulle udvikles et IT-system, der kunne gøre det muligt hurtigt og effektivt at indhente de nødvendige data under høstarbejdet. En oplagt opgave at løse med stregkoder, fordi det hverken kræver tastatur eller noter i hånden.

fmgo_temp_pic1

Codeo fandt derfor hurtigt frem til en løsning med stregkoder på kasserne, stregkoder for enden af træ-rækkerne samt en stregkode for hver plukker. Dermed kan Danfrugt ved opsamlingen af kasserne straks skanne et datasæt, så der er styr på kassens historiske data. Selve vejningen af kassen foregår umiddelbart ved ankomsten til virksomhedens hydro-køler, hvor stegkoden kombineres med vægten og tidspunkt, så de sidste data kommer på plads, inden datasættet overføres til FileMaker databasen.

Udviklet på en uge
Morten Tønder, der er produktionschef hos Danfrugt er rigtigt glad for systemet, der blev udviklet særdeles hurtigt.
"Fra vi havde et godkendt flowdiagram, gik der jo kun en uges tid til første prototype, så jeg tør godt sige, at det har været ufatteligt hurtigt," siger han og oplyser, at det meste kontakt med Codeo er foregået via Skype. Det er en stor fordel, fordi det er konkret og ikke så tidskrævende.

"De er heldigvis meget stringente at arbejde sammen med, og så vi har hele tiden kunnet gå tilbage og se, hvad der er aftalt," siger produktionschefen, der i høj grad har vidst, hvad han ville have. Han har tidligere arbejdet i bl.a. New Zealand, hvor IT i gartnerierne har været meget integreret.

fmgo_temp_pic1

Seks skannere klarer arbejdet
I dag har Danfrugt indkøbt seks skannere og seks iPhones til systemet, der kommunikerer via Bluetooth, og det fungerer upåklageligt. Således har virksomheden nu en hurtig måde at give løn til de akkordansatte plukkere, ligesom der er fuldstændigt overblik over, hvilke rækker af træer, der giver det bedste udbytte. Producerer en række ikke nok, er det måske tid for at give gødning eller undersøge for skadedyr eller sygdom.

"Og så kan være kvalitetskontrol jo afsløre, hvis bærrene ikke er pæne nok eller dårligt plukket. Så behøver vi bare at finde træerne eller den pågældende plukker. At vi har så godt styr på tingene, giver en gigantisk tillid hos vores kunder," forklarer han.

Mere Lønsomme
Produktionschefen tilføjer, at systemet også hjælper til at være lønsom.
"Hver gang vi starter en høst, så registrerer vi, hvad den har kostet, så vi siden kan sammenholde det med, hvad vi får for varen i den anden ende," siger han.
Og efter den første høst har han ikke fundet noget at klage over.
"Indtil nu har vi registreret 100.000 enheder, og vi har ikke hørt en eneste klage. De seks telefoner fungerer også upåklageligt, så det har været en god beslutning at få det her," siger han og oplyser, at løsningen er kærkommen lige nu, hvor der er planer om øget vækst.

"Vi planlægger at fordoble produktionen af sødkirsebær i de kommende år, så i den sammenhæng er det afgørende, at vi kan håndtere mængderne uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor kan det godt være, at systemet skal udvikles og udbygges med direkte integration til vores øvrige IT-systemer. Men det er heldigvis noget, som Codeo og FileMaker også kan hjælpe med."

Derfor udviklede CODEO i Filemaker

Vi valgte at bruge FileMaker Go, fordi det er den bedste mobile udviklingsplatform i markedet, der samtidig er rigtig stærk, når det kommer til integration, brugervenlighed og dybde i løsningen. Løsningen skulle virke hurtigt og være fleksibel med plads til udvidelser og nye moduler. Da FileMaker umiddelbart understøtter op til flere tusinde brugere, og da FileMaker programmet kan tale med praktisk talt alle administrative systemer, var det et indlysende valg.

— Carsten Levin, Administrerende direktør i CODEO

Om CODEO A/S

CODEO er Danmarks største FileMaker udvikler. Vores fokus er på løsninger, workflow, ERP systemer samt integration med økonomisystemer. Selskabet har arbejdet med FileMaker løsninger siden 1995.
CODEO er desuden det selskab i Danmark, der har flest certificerede FileMaker udviklere. CODEO er Authorized FileMaker Trainers og er FileMaker Business Alliance Platinum Member.
Læs mere på www.codeo.dk

Om Danfrugt

Danfrugt er blandt de fem største kirsebær-producenter i Europa. Ud over sødkirsebær produceres blandt andet også æbler og pærer. Der produceres omkring 300 tons kirsebær årligt. Produktionen sælges primært i Danmark, Spanien og Tyskland.
Læs mere på www.danfrugt.dk

Om FileMaker
FileMaker er verdens førende virksomhed indenfor udvikling af enkel og effektiv database-software. Millioner af kunder – private, mindre og store virksomheder, offentlige arbejdspladser, uddannelsessektoren m.v. – administrerer, deler og analyserer information med FileMaker database software.

FileMaker software inkluderer den højt respekterede FileMaker produkt linje – alsidig forretningsdatabase-software til Windows, Mac, iPhone, iPad og web -- samt Bento, personlig database software til Mac, iPhone og iPad. Med FileMaker software er det hurtigt og enkelt at skabe, tilpasse og dele brugervenlige software løsninger. FileMaker er effektiv i anvendelse og kan derfor integrere til større virksomhedsløsninger, deling på nettet og vokse med kundens behov.

Contact:

Magnus Schmiedtke
FileMaker GmbH
Carl-von-Linde-Strasse 38
85716 Unterschleissheim
Tyskland
Tlf. +46 406 928 501 (Sverige)
magnus_schmiedtke@filemaker.com
http://www.filemaker.com/dk