Direktør i flyttefirmaet VIKA Lasse Møller var i godt træt af at bruge sin weekend på at tyde køresedler og skrive fakturaer. Med fire flyttebiler og seks mand, der afleverer køresedler, så hober opgaverne sig hurtigt op.
"Nogle gange kunne der gå 14 dage, inden vi fik faktureret kunden, og går der så yderligere 14 dage, inden kunden får meldt tilbage, hvis noget er vejen. På det tidspunkt kan vi måske ikke huske, hvad der blev flyttet," forklarer han.
Derfor var Lasse Møller ikke længe om at betænke sig, da han hørte om FileMaker Go gennem udvikleren CODEO.
"Det lød næsten for godt til at være sandt, at jeg kunne få en løsning så hurtigt, der kunne tilpasses mine behov. Så det sagde jeg ja til," fortæller han.
Udviklet på en uge
CODEOs udvikler Claus Lavendt behøvede kun et enkelt møde med Lasse Møller, og så gik han i gang med at udvikle koden, der på en nem måde gjorde det muligt for flyttefolkene straks ved start og slut på hver tur at indtaste alle data, såsom startadresse, bil, køretid, antal flyttefolk, antal tunge møbler m.v.. Lavendt fortæller:
"FileMaker er en meget effektiv udviklingsplatform, så når man først har defineret opgaven, så går det hurtigt. Da jeg var færdig, kunne jeg sende løsningen på en email sammen med et link til den gratis version af FileMaker Go. Så var han i gang," fortæller Lavendt.